Brændholt Berg
Sie müssen nur dieses Juwel von Fünen besteigen. Wenn Sie den 115 Meter hohen Gipfel des Brændholt besteigen, werden Sie mit einer fantastischen Aussicht auf Højfyn belohnt.
Foto:Assens kommune
Brændholt Bjerg har Fyns flotteste udsigt, men står tit i skyggen af Frøbjerg Bavnehøj, der som Fyns højeste punkt får opmærksomheden.
Brændholt Bjerg er et gammelt overdrev, jordbunden er tør og har været græsset i mange år. Til gengæld har bakken ikke været dyrket eller sprøjtet, og derfor kan I opleve en rigdom af blomster og insekter.
Hvis du et øjeblik kan slippe blikket fra udsigten og kigge ned i græsset, vil du forår og sommer se mange forskellige blomster. Timian er en af de forholdsvis sjældne planter der trives her og er altid omsværmet af sommerfugle.
Kreaturerne, der græsser på Brændholt Bjerg, er kødkvæg af racen Simmertaler. Ved bjerget står flere egetræer, som tåler dyrenes hårde behandling. De overlever både nedtrampning og nedbidning, indtil de en dag er vokset over bidhøjde, og kan blive et af overdrevets flotteste træer.
Brændholt Bjerg består af grus. Hullet i bakkens nordøstlige ende fortæller, at her er gravet grus til blandt andet veje, inden bakken blev fredet. Nu bliver hullet i bakken brugt af de græssende køer til hvilested om natten.
Der er stor forskel på Brændholt Bjerg og Naturstyrelsens arealer mod vest. Du må færdes frit på Naturstyrelsens arealer, som frem til 1997 var dyrkede marker, der blev omlagt til græs. Det er håbet at de mange specielle planter og insekter fra Brændholt Bjerg vil sprede sig til dette areal.